Boggnasker.dk

9.7. skriver NARA

Lola og Retfærdighedens Bog

Kort beskrivelse af indholdet i bogen: Lola er netop flyttet tilbage til Danmark efter at have boet syv år i Afrika. På sit nye værelse finder hun en mystisk bog og sammen med en ny ven, sætter de sig for at løse mysteriet omkring den.

Samlet bedømmelse: 7/10. Sprog: 6/10. Handling: 6/10. Underholdningsværdi: 8/10

Lola er en ung pige på 13 år, der netop er vendt hjem til Danmark efter at have boet i landet Bwananda i syv år. Det tager hende lidt tid at vænne sig til det anderledes klima og det helt anderledes sprog i Danmark, men ellers er hun egentlig meget glad for at være tilbage - selvom hun godt nok savner sine venner Atieno og Nyaki en hel del. I sit nye værelse finder hun en mystisk bog med et omslag, der forestiller en abe. Sproget er fremmed for hende, og den skræmmer hende lidt - ikke mindst, fordi hun næsten havde det, som om den bevægede sig, da hun havde den i hænderne. Men det kan jo ikke passe, vel? Hun er ikke langsom til at lægge den fra sig, da det bliver lidt for mystisk.

Dagen efter skal hun starte i en helt ny skole i syvende klasse. Men hun bliver hurtigt stemplet som "mærkelig", fordi hun ikke er som alle de andre. Pigerne er meget opdelt, og det virker, som om pigen Camilla styrer det hele med Soffi som sin lille nikkedukke. Lola er den eneste, der tør sige Camilla imod, og det sætter hende ikke særligt højt hos klassens "dronning".

En dag tager hun drengen Vik med hjem og viser ham abebogen. De beslutter sig for at oversætte den, hvilket er svært og tager lang tid. Vik er lidt speciel, for han har Asperger, og det gør, at han nogle gange virker, som om han slet ikke er på bølgelængde med hende, men han er i virkeligheden en meget sød dreng. Han har en særlig interesse for okkultisme, og det gør ham særdeles fascineret af bogen, så han påtager sig det meste af ansvaret for oversættelsen.

I mellemtiden får vi et bedre indblik i Camillas liv, og hun viser sig at have mere at kæmpe med, end man umiddelbart skulle tro.

*

Jeg vil vurdere denne bog til at være til børn/unge i alderen 9-12 år.

Det tog mig ærligt talt lidt tid at læse bogen, og det var simpelthen, fordi jeg godt kunne mærke, at den måske var beregnet (eller burde være beregnet) til børn og unge, der er lidt yngre end jeg selv. Det vil jeg imidlertid ikke tage med i min bedømmelse, da den jo sikkert er ganske ideel for børn i den alder. For spændende var den da, og sproget er dejligt let og letlæseligt.

Desværre synes jeg, at Hejgaards forestilling af en syvende klasse er lidt ved siden af. En del af dialogerne ville passe bedre ind i en femte klasse, og selvom man måske ikke skulle tro, at det er noget, man lægger mærke til - så tro mig, enhver syvende klasses-elev ville straks kunne se det, og det er egentlig ret ærgerligt, for det ville højst sandsynligt få en stor del af dem til at afskrive bogen, og det fortjener den nu trods alt ikke. Og det er en stor del af grund til, at jeg vil anbefale at rette bogen mere mod femte klasse - måske endda sjette - og derunder. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad den ellers er vurderet til.

Plottet er jeg egentlig ret vild med, og jeg synes, at det er virkelig fedt, at hun har introducerer læseren for en dreng med en mild form for autisme, for det er jeg aldrig nogensinde stødt ind i før i en ungdomsbog. Og det er i virkeligheden en realitet, der er vigtig at præsentere de unge for, da misforståelser og uvidenhed oftere fører til mobning. Som pædagogisk bog er den derfor rigtig god, og jeg ville ønske, at jeg havde haft muligheden for at læse den i eksempelvis fjerde klasse. Forhåbentlig er det en bog, man fremover kan bruge i klassernes undervisning.

Personligt er det desværre lige lovligt tit, at der bliver presset en eller anden form for budskab eller morale ind i de situationer, som Lola nu måtte befinde sig i. Men på den anden side, er jeg nu ret sikker på, at det til en vis grænse ville have været ganske spændende for mig, hvis jeg havde fået læst den op i for eksempel fjerde klasse.

Jeg kan desuden godt lide parallellerne mellem virkelighed og okkultisme, og hvordan grænsen hele tiden flytter sig igennem bogen - for til sidst at ende et overraskende sted. Slutningen var en positiv overraskelse, og alene på grund af den oplysende slutning, vil jeg gerne anbefale bogen. Så for kort at opsummere: En dejlig let bog fyldt med budskaber, der godt nok er lidt skæv med dialogerne, men som alligevel er oplysende og original på en fed måde. Jeg synes nu, at det er godt gået, og jeg ser frem til de næste bøger i serien. En skøn ungdomsbog til alle tweens'ne.

*

9.7. skriver JH

Hej, Nara, tak for din anmeldelse af 'Lola & Retfær...'. Du er nummer 2 anmelder på landsbasis, så det er faktisk rigtig godt gået.

Jeg er imidlertid overrasket over noget af det, du skriver, og vil her spørge dig, om du gider uddybe det: Nemlig, at du synes, bogen er til læsere på 9-12 år. Og at du synes, at dialogen i Lolas nye klasse passer til yngre børn og ikke til nogen i 7. klasse.

Jeg mener selv, at børn på 9 år slet ikke er gamle nok til at fatte de overvejelser om fx 'skyld', som Lola gør sig, og at de derfor vil gå glip af nogle vigtige lag i historien. Og jeg har haft tre piger på 12½ til 13½ år (alle 3 fra Københavnsområdet) til at tjeklæse mit manus, og de sagde alle 3, at dialogen kunne finde sted i deres egen klasse - så jeg ønsker mig eksempler! Og håber, at du gider give mig dem. Jeg har kigget i din profil for at finde din egen alder, men ikke fundet den.

Jeg er i fuld gang med at skrive nummer 2 i serien, og den foregår bare et par måneder efter den første, så jeg vil jo gerne rette aldersniveauet - men så skal jeg vide, hvad (du synes) der er galt. Så: Jeg vil rigtig gerne have lidt mere at vide fra dig. Hvis du gider!

*

9.7 skriver NARA

Haha, fedt at få respons på sin anmeldelse fra forfatteren selv :D Grunden til, at du har været i stand til at finde noget om min alder er faktisk, at jeg normalt ikke skilter offentligt med den, da jeg ellers tit oplever, at ældre brugere afskriver mig - uden egentlig at kende mig. Men IRL er jeg 13 år og er selv lige blevet færdig med syvende klasse, og det er derfor meget mine egne erfaringer, jeg bygger min kritik på. Dermed ikke sagt at jeg bare kan gå ud fra, at alle andre syvende klasser i hele Danmark er præcis som min egen og mine parallelklasser, men det er hovedsageligt det, jeg har baseret kritikken på.

Grunden til, at jeg har sat denne bog til at være til lidt yngre læsere er hovedsageligt den, at jeg - som jeg faktisk også har nævnt i selve anmeldelsen - er lidt bange for, at en del syvende klasser ville afskrive bogen som urealistisk eller hvad ved jeg, fordi de ikke kan genkende sig selv i dine karakterer. Her er det mest dialogerne, jeg tænker på. I grunden har jeg ikke uddybet min mening omkring dette helt nok i min anmeldelse, da - og der har du fuldstændig ret - nogle af Lolas egne følelser og overvejelser er meget mere voksne end hos en, der for eksempel går i femte klasse. Og måske har du også ret i din antagelse, af at 9-årige børn ikke helt ville kunne forstå dybden i den proces, Lola går igennem og nogle af de tanker, hun gør sig. Men jeg tror på den anden side også, at man som 9- eller 10-årig ville få mere ud af de budskaber, du bringer i bogen, selvom de måske så ville blive nødt til at blive forklaret for dem. For der er jo faktisk så meget vigtigt i den. For en syvende klasse ville det bare være lidt for tydeligt, at her vil du have frem, "at det er en forkert ting at mobbe", og det har man bare hørt så mange gange, at man automatisk tager lidt afstand - ikke fordi man ikke er enig, men fordi man måske mere føler, at der går for meget opdragelse i det, og man er efterhånden blevet træt af al den pædagogik - i syvende klasse har man generelt ikke meget respekt for "autoriteter" (haha, selv her er det tydeligt - jeg har selv lige gået i en syvende klasse og vil ikke engang anerkende, at der findes autoriteter - derfor gåseøjnene XD) og gider derfor ikke nogen moralprædikener. Det er selvfølgelig ikke det, du gør i din bog, men nogle gange vil det alligevel blive opfattet som sådan. Og det er her, at jeg mener, at man som lidt yngre ikke ville føle sådan. Jeg kan naturligvis ikke tale for alle andre, men jeg ved, at jeg personligt lettere ville kunne klare og også værdsætte moralen i bogen, hvis jeg fik den læst op som - så lad os sige 11-årig.

Hmm, eksemplerne bliver bare lige nogen, jeg hurtigt finder frem, da jeg godt nok skal afsted til Tyskland om få timer, men jeg vil da gerne lige se, hvad jeg kan finde. Der er for eksempel enkelte gange, hvor jeg ikke helt forstår dit brug af ordet om. Nu har jeg ikke lige et citat, jeg kan hive frem (hvis du gerne vil have det, vil jeg gerne finde et - men det bliver desværre først om en uge), men det bliver flere gange brugt i sammenhænge som for eksempel. "Om hun ville!" - eller noget lignende. Selvfølgelig, nu når jeg tænker over det, har jeg måske været lidt hurtig til det med skævheden, da jeg jo også er nødt til at anerkende, at vi snakker forskelligt. Unge snakker jo helt anderledes i for eksempel Sønderjylland end i København, og det har jeg måske ikke tænkt over. Jeg bor selv i Århus, og her brugte vi ordet om på den måde i fjerde klasse og ikke længere. Jeg har desuden aldrig nogensinde hørt nogen i hverken syvende eller sjette bruge ordet alrighty, men det kan jo også være noget, Laura bare gør som person.

Generelt mener jeg bare, at der bliver brugt alt for mange "milde" bandeord som pis - og de bliver så brugt i relativt store mængder, hvor der til gengæld næsten ikke er nogen "hårde" - som fuck, fucking, shit og så videre. Ordet sgu er også et meget brugt ord i syvende klasse, og det får du ikke ind særligt tit. Fakta er jo bare, at sproget er rigtig råt i mange syvende klasser. Ikke nødvendigvis dårligt rent grammatisk og sådan, men mange voksne bliver forargede over sprogbruget, hvis ikke de selv oplever det dagligt. Ikke engang som forælder kan man vurdere syvende klassers sprog, da mange elever snakker meget værre i skolen end derhjemme. Og selvfølgelig får du luder og måske endda bitch ind et par enkelte gange, men det er bare ikke nok.

Hvis jeg for eksempel tager Camillas ord på side 66 som eksempel: "...flyt dit grimme niggerfjæs." Det ville nærmere være noget i retning af: "Fjern dig, din fucking neger." Og sådan er det - mange steder. Jeg vil ikke starte en diskussion omkring det, og jeg kan selvfølgelig ikke konkurrere mod tre andre, der åbenbart har sagt god for det, men i mine ører lyder det andet bare kunstigt. Det er desuden en kunst at få bandeordene og det rå sprog ind, så det virker realistisk.

Og på side 64 (hvor du faktisk - indrømmet - har ramt mere plet, end jeg egentlig husker det som): "Er du også dum? Eller er du bare syg i hovedet? Du skal fucking ikke rende og finde på alle mulige løgnehistorier, bare fordi du er misundelig. Ved du hvad: Gå hjem og tab halvtreds kilo, så kan det være, at der også er nogen, der gider komme sammen med dig. Det kan du godt glemme alt om nu, sådan som du render rundt og ser ud."

Det ville (på min skole) være noget mere i retning af: "Er du fucking også dum? Eller er du bare syg i hovedet? Du skal fucking ikke finde på alt muligt bullshit om mig, bare fordi du selv er sådan en fed ko. Det er sgu da bare, fordi du er jaloux. Ved du hva'? Gå hjem og tab halvtreds kilo, så kan det være, at du holder op med at være så fucking klam og måske gider folk ligefrem at glo på dig, hvis du er lidt tyndere. Det kommer bare ikke til at ske, hvis du bliver ved med at være sådan en fed luder."

Det virker desuden lidt, som om Camilla skal forestille at være hende, der er særligt slem i sit sprog og i den måde, hun taler - og det giver jo slet ikke mening i forhold til det, jeg oplever. I mine omskrevne eksempler har jeg brugt et sprog, der er hverdag for langt de fleste syvende klasser - i hvert fald i Århus og omegn. Og jeg kan forsikre dig om, at vores skole på ingen måde er slemmere end så mange andres. Måske endda tværtimod. Jeg oplever desuden selv, at sprogbruget topper i syvende klasse, hvor det er værst og måske også ottende klasse, men så bliver folk også mere modne, og så holder det op - i hvert fald det helt rå i det. Så når du vælger at skrive om en syvende klasse, skal du - efter min mening - gøre sproget meget mere råt. Igen ved jeg ikke med de andre piger, der mener at kunne genkende dine dialoger i deres klasser, og jeg vil selvfølgelig ikke hævde, at jeg har mere ret, end de har, men det er sådan, jeg oplever det.

Selvfølgelig anerkender jeg, at Lola ikke er en af de slemmeste til det med sproget, så det er jo nok ikke hende, der skal tale som i de eksempler, jeg har skrevet om, og det er da tydeligt, at hun er en relativt moden pige i mange sammenhænge. Nu mener jeg jo mere generelt - klassens sprog og sådan. Jeg ved jo ikke noget om, hvordan en pige, der har boet syv år i Afrika, snakker dansk, så det vil jeg overlade helt til dig at vurdere.

Hvis der er mere, du har brug for at få udredet om, hvad jeg mener med hensyn til ditten og datten, er jeg altid parat - selvom du denne gang nok kommer til at vente en uge :D Jeg håber, at du kunne bruge min kritik til noget. Til slut vil jeg bare endnu engang rose dig for din dejlige slutning og for din inddragelse af autisme :D

*

10.7. skriver KISASOHMA til NARA

Jeg kan kun nikke genkendende til det, du skriver her. Og i resten af dit indlæg for den sags skyld (...) Sagen er nemlig den, at sproget også er sådan i min klasse. Hovedreglen er sådan cirka den, at jo mere man kan svine den anden til, jo bedre. Og der er fede ko utrolig brugt.

Altså, min pointe er bare, at det i hvert fald ikke bare er dig, der oplever sproget som noget værre, end det er i eksemplerne. Jeg har desværre endnu ikke selv læst bogen, så det kan jeg ikke sige noget om.

*

10.7. skriver XAZAL

Med fare for at bygge mine påstande på meget vage belæg, vil jeg alligevel kommentere dette, på trods af, at jeg ikke har læst bogen, da sprogbrug i sig selv er en ganske interessant debat. Jeg kan tydeligt nikke genkendende til dit standpunkt, Nara, da du er godt orienteret litterært og derudover lader til at være en ihærdig iagttager af livet, hvilket for mig til at føle mig lidt mindre alene, da jeg selv i 7. klasse observerede den slags adfærdsmønstre.

Men det var sproget, vi kom fra. Jeg synes ikke, at du i lige så høj grad har taget højde for, hvordan resten på din alder vil se budskabet i bogen, da de ikke alle må siges at være lige så begavede (med fare for at svine nogen til?) som din egen, subjektive holdning, og dog må jeg sige, at du har helt ret i, at autoriteterne ikke har meget at skulle sige i en 7. klasse; det husker jeg tydeligt selv - med en skolegang på Vestsjælland, hvor der var stort skel mellem etniske danskere og folk med anden herkomst. Men uanset, hvor realistisk, man vil skildre unges sprogbrug og tilværelse i en bog, er jeg sikker på, at også hensyntagen til det kunstneriske arbejde og det større publikum spiller en stor rolle, og jeg synes derfor ikke, at de fremhævede eksempler i dit indlæg er så dårligt repræsentative igen.

Jeg skulle lige til at sige, at jeg er færdig med ungdomsbøger af den kaliber, men måske skulle jeg prøve at læse den - bare for at få et bedre indblik; det kan ikke skade og kan altid give lidt mere inspiration. God anmeldelse, i øvrigt - og jeg er glad for, at forfatteren selv har kigget forbi og taget din kritik til sig; den må siges at være konstruktiv.

*

11.7. skriver JH

Hej igen Nara - & Xazal & KisaSohma,

wau! Sikken en fed måde at få anmeldt sin bog på - at man kan snakke med anmelderen. Yderst nyttigt, kan jeg godt fortælle. Tak for dine begrundelser, Nara - dem tager jeg til mig. Og tak for I andres indlæg: I lærer mig noget om sprogbrug i 13 års alderen, som jeg gerne vil vide.

Jeg har lyst til at bidrage med fire oplysninger/ overvejelser, som måske kan kaste lidt mere lys over den måde, jeg har valgt at lade personerne tale på.

For det første foregår historien omkring 1. november 2008, altså for ca 2½ år siden. Det står ikke nogen steder, og det er måske en fejl. Der sker virkelig meget med unges sprog på 2½ år, og jeg forestiller mig, at sprogbrugen kan være blevet mere rå siden 2008.

For det andet - og det handler bl.a. om det netop nævnte - så håber jeg jo, at min historie vil blive læst i en årrække fremover, og derfor har jeg ikke lyst til at bruge alt for mange alt for aktuelle udtryk - for de vil lyde latterligt om nogle år. Hvem siger 'bred ymer' eller 'knæhøj karse' i dag? Siger unge 'kanon'? Nej, vel?

For det tredje er der det specielle ved Lola, at hun netop er landet fra et andet kontinent. Hun er så fremmed for det danske miljø, som hun næsten kan være. Hun siger i øvrigt selv i kapitel 2, at hun taler et gammeldags dansk, og I kan jo læse, hvordan hendes sprog er fyldt med de spanske og mbdau'ske ord og udtryk, som hun er vant til at bruge. Der vil kun langsomt ske en tilpasning af hendes måde at tale på. Og der hvor hun kommer fra, er det bortvisningsgrund fx at bruge ordet 'fuck'. Det er et virkeligt slemt ord at bruge - i mange andre lande end lige netop Danmark, hvor vi dybest set ikke ved, hvad ordet betyder. Så Lola kommer også med helt andre forestillinger om, hvad man kan tillade sig og hvad ikke.

Endelig, for det fjerde, mener jeg, at der er forskel på, hvordan man taler rundt omkring i lille Danmark - sådan som du også siger noget om, Xazal. Jeg vil selvfølgelig gerne ramme bredt. Men selvfølgelig - historien foregår i en forstad til Aarhus, så ...

*

17.7. skriver NARA

Tilbage fra Tyskland ;D Det er da kun fair, at man får kritikken uddybet lidt (;

Du har selvfølgelig ret med hensyn til de to år, som jeg ikke lige havde med i mine beregninger. Og egentlig skal sproget jo også tilpasses et bredt publikum, så det ikke kun vil være i år 2011, at man forstår dialogerne. I har alle sammen ret. Men jeg vil nu alligevel fastholde, at hvis du stikker bogen i hånden på 13-årig dreng eller pige (sagt med andre ord: en 96'er eller en 97'er), vil mange desværre føle, at nogle af dialogerne virker lidt kunstige eller urealistiske. På den anden side kan jeg godt se, at det vil være lidt uheldigt at skrive dialogen som i mine forslag for bare at gøre læseoplevelsen lidt bedre for alle 97-ere og 96-ere, når det så skærer resten af publikum væk. Og dine dialoger er uden tvivl også mere læsevenlige end mine omskrevne.

Jeg har ikke rigtig nogen erfaring at trække på i forhold til sprogbruget i år 2008, selvom jeg da alligevel vil mene, at det er lidt mere rå end det, du bruger i bogen. Og selvfølgelig - som jeg vidst også har nævnt - gælder min kritik ikke Lola, da jeg ikke ved noget om, hvordan en ung pige, der har boet i en stor del af sit liv, i et andet land med et helt andet sprog.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke: Skal publikum ikke præsenteres for de barske realiteter? Fair nok, det ville måske flytte fokus lidt mere fra selve handlingen, så måske er det ikke så heldigt at gøre det i netop din bog. Jeg synes bare at hele konceptet med at ændre virkelighedens sprog blandt unge, så det bredere publikum vil være mere åben for en god læseoplevelse, er lidt langt ude. Men jeg er enig i, at det ikke ligefrem ville være så ideelt at gøre i lige netop din bog - det ville simpelthen drukne din reelle handling. Det er bare tanken om, at alle forfattere laver det om på den måde, der gør mig lidt trist. For det er jo sådan, det er. Hvad er der i grunden galt med virkeligheden?

Ej, helt ærligt, så kan jeg godt forstå dine valg - måske kun til en vis grad, men jeg respekterer og accepterer dem. For det er også en del af virkeligheden. Og sådan skal det måske bare være. Måske er "realisme" i bøger en forskønnelse af virkeligheden - måske er alle skønlitterære bøger en forskønnelse af virkeligheden. Selv realisme er relativt. I mine øjne er Bibelen Fantasy og i andres øjne er den så sand og så virkelig, som noget kan være. Og hvis der er noget, jeg respekterer, så er det forskellighed.

*

22.7. skriver JH

Kære Nara,

velkommen tilbage fra Tyskland - og tak for endnu et lærerigt indlæg. Jeg har egentlig ikke noget at tilføje, fordi jeg synes, du har alle på-den-ene-side og på-den-anden-side'rne med. Når man - jeg - skriver en historie, vælger jeg at lægge et bestemt snit gennem virkeligheden og prøver at sætte fokus på noget bestemt. I 'Lola & Retfærdighedens Bog' er mit fokus, som du ved, på forholdet mellem virkelighed og overtro, og alt andet følger egentlig bare efter. Og skal selvfølgelig fungere.

Se originalen her:

http://www.boggnasker.dk/vbforum/ungdomsboger/11872-lola-og-retfaerdighedens-bog.html